search

Tyndtlagschromatografi

Tyndtlagschromatografi (TLC) er en fin og enkel måde at bestemme forskellige materialers kemiske sammensætning. Metoden udnytter, at indholdsstofferne i det undersøgte materiale har forskellig tilbøjelighed til fordeling mellem henh. en stationær og en mobil fase.

Den stationære fase udgøres ofte af chromatografipapir eller glasplader belagt med fx kiselgel, mens den mobile fase er en væske som acetone, butan-1-ol, ethanol eller lignende.

Chromatografi kan udføres med helt enkle midler som kaffefiltre og vand (prøv f.eks. dette forsøg med efterårsblade), men det bedste resultat opnås, hvis både chromatografipapiret eller -pladen og elueringsmidlet (løbevæsken) er udvalgt, så indholdsstofferne i det undersøgte materiale separeres mest muligt.

Vi har lavet en kategori i webshoppen kaldet tyndtlagschromatografi. Der findes et hav af chromatografipapirer og -plader, og vi har kun medtaget et mindre udvalg. Kontakt os, hvis du ønsker specielle TLC-plader eller løbevæsker.

Mangler du inspiration til valg af optimal løbevæske og plade kan vi anbefale vores samarbejdspartners søgemaskine med separeringsforslag for over 3000 forskellige substanser: Macherey-Nagel søgemaskine.

Der findes rigtig meget information at hente på Internettet. En søgning på TLC eller chromatography giver rigtig mange gode links til øvelser og artikler.

keyboard_arrow_up