Alt du skal vide om mikroskoper

Mikroskoper er et uvurderligt værktøj i undervisningen inden for naturvidenskab og biologi. Med et mikroskop kan eleverne se og undersøge mikroskopiske organismer, celler og strukturer, som ellers ville være usynlige for det blotte øje.

Mikroskoper er også en effektiv måde at skabe interesse og begejstring for videnskab i klasseværelset.

På denne side vil vi dykke ned mikroskopet og give en grundig gennemgang af mikroskopets elementer og funktioner.

Hvad er et mikroskop?

Et mikroskop er en enhed, der bruger objektiver og belysning for at få små ting til at se større ud og for at gøre objektet (objekter du vil se forstørret) mere synligt.

Generelt består et mikroskop af et antal forskellige objektiver, der fungerer i kombination.

Mikroskopet gør det muligt at se utroligt små emner.

Faktisk kan man se objekter, der er ca. 1.500 gange mindre, end hvad man kan se med det blotte øje.

Hent kataloget "Den mikroskopiske verden"

I kataloget "Den mikroskopiske verden" finder du 17 eksperimenter hvor mikroskopet bruges. Her kan eleverne blive mere erfarne i brugen af mikroskoper og lære hvordan de undersøger celler i et mikroskop.

Eksperimenterne tager udgangspunkt i emnerne: Celler, dyreceller, planteceller og mikroorganismer

Hent kataloget her, print det ud og tag det med i din undervisning!

Gennemgang af mikroskopets elementer og funktioner

Objektivet

Objektivets opgave er at danne en forstørret gengivelse af det emne, du vil se på. Det består af flere linser.

Idealkrav: Et skarpt og kontrastrigt billede med god gengivelse af mindste detaljer og ensartet skarphed fra centrum til randzone uden fortegninger.

Objektivet kan f.eks. være mærket med en række tal: 60/0.85, 160/0.17, som vi gennemgår for dig herunder

Objektivets forstørrelse

60 = Objektivet forstørrer 60 gange

Objektivets lysstyrke

0.85 = Objektivets lysstyrke angivet som den numeriske apertur (N.A.)

Største teoretiske værdi for lysstyrke er 1.0 ved almindelige objektiver. Nogle objektiver med særlig stor forstørrelse anvendes med en dråbe immersionsolie anbragt mellem præparatets dækglas og objektivets forreste linse. Disse objektiver kaldes olieimmersionsobjektiver.

For olieimmersionsobjektiver er den teoretisk største numeriske apertur 1.40. Den numeriske apertur angiver som nævnt objektivets lysstyrke, men den angiver også objektivets evne til at gengive små fine detaljer = opløsningsevnen. Det skal dog understreges, at opløsningsevnen alene ikke er tilstrækkelig til at give et tydeligt og skarpt billede. Dertil kræves også, at objektivet kan gengive detaljerne med stor kontrast.

Tubuslængde

160 = Tubuslængde

Tubuslængden er afstanden i mm fra objektiv til okular. Den angives på objektivet, da forstørrelsesangivelsen kun er korrekt, når der er den rigtige afstand mellem objektiv og okular.

Dækglaskorrektion

0,17 = Dækglaskorrektion

Denne værdi er den tykkelse, som dækglasset på det præparat, man betragter, skal have.

0,17 mm er standardtykkelsen for dækglas i det meste af verden og langt de fleste objektiver er korrigeret for denne værdi. Visse objektiver med stor forstørrelse vil slet ikke kunne indstilles skarpt, såfremt dækglasset er ret meget tykkere end 0,17 mm.

Tallene, som findes på objektivet, giver således nyttige oplysninger om såvel objektivets ydelse, som om de forhold, der må være for at objektivet kan yde sit bedste.

Objektiver kan være parafokale. Det vil sige, at billedet står skarpt eller næsten skarpt, når man skifter fra et objektiv til et andet.

Typer af objektiver

Standard akromatiske objektiver

​Denne type objektiver er de mest almindelige og sidder derfor som standard på langt de fleste mikroskoper. Det er objektiver, som er korrigeret således, at de giver et skarpt billede i midten af synsfeltet. Ud imod synsfeltets rand vil der på et helt fladt præparat optræde en tiltagende uskarphed, som kræver lidt efterjustering på finfokuseringsknappen.

Akromatiske objektiver er gode til de fleste emner, som ikke er helt flade, og er derfor et fornuftigt valg til undervisningsbrug.

Semiplan akromatiske objektiver

En væsentligt bedre type objektiver, som er korrigeret således, at de, specielt ved objektiver med forstørrelser fra 40x og højere, tegner skarpt næsten ud til kanten af synsfeltet.

Semiplanobjektiver er gode til langt de fleste typer præparater, idet den efterjustering, som er nødvendig ved betragtning af emner, som befinder sig tæt ved synsfeltets rand, kun er nødvendig i forbindelse med helt flade præparater, som f.eks. udstrygningspræparater af væsker (blod, bakterier i væsker, sekreter mm.).

Plan akromatiske objektiver

Den bedste type akromatiske objektiver. Korrektionen af skarpheden er så god, at man generelt får et tindrende skarpt billede fra synsfeltets centrum til rand. På visse objektiver med lav forstørrelse kan det dog være nødvendigt med en mindre efterjustering af skarpheden på emner, som befinder sig i randzonen.

Planobjektiver bør vælges i alle de tilfælde, hvor der stilles de største krav om en detaljeret og skarp gengivelse af selv de mindste objekter i et helt fladt præparat, uanset hvor i synsfeltet de befinder sig.

Okularet

Okularets opgave er at forstørre det billede, som dannes af objektivet, og eventuelt at korrigere det for visse mindre billedfejl.

Okularer forstørrer oftest fra 5 - 20 x. Forstørrelsen er angivet på okularet. Man finder mikroskopets forstørrelse ved at gange okularets forstørrelse med objektivets forstørrelse. F.eks. 40x objektiv x 10x okular = 400x forstørrelse.

Okularer kan have højt øjepunkt (fokuseringspunkt), hvilket vil sige, at de fleste brillebærere kan se i mikroskopet og have et godt stort synsfelt uden at behøve at tage brillerne af. Vidvinkelokularer giver et særlig stort synsfelt, samtidig med, at billedet virker “nærmere” på øjet. Vidvinkelokularer er for det meste mærket med bogstaverne WF.

Periplan- eller kompensationsokular

Periplan- eller kompensationsokular er et okular, der er specielt korrigeret til at give højeste optiske ydelse ved middel og højere forstørrelse. Okularet er oftest mærket med et P eller et K. F.eks. K 15x betyder kompensationsokular med 15x forstørrelse.

Okulartubus

Okulartubus findes i flere udgaver.

  1. Den simpleste er monokulær, hvor mikroskopet har ét okular. Nogle mikroskoper har en variant (kaldet monokulær med medkig) af denne udgave, idet den monokulære tubus er suppleret med en lodret tubus, der kan anvendes som medkig eller til et videokamera.
  2. Binokulære udgaver er kendetegnet ved, at der er to okularer arrangeret på samme måde som en håndkikkert. Denne udgave er mindre anstrengende at anvende og giver et bedre indtryk af præparatets dybde og struktur.
  3. Endelig findes der en trinokulær udgave, hvor det binokulære hoved er udstyret med en ekstra lodret tubus. Denne tubus kan anvendes til montering af spejlreflekskamera, videokamera m.m.

Et godt tip

Hvis mikroskopet har flere okularer, fås det bedste billede af præparatet, når der, såvidt muligt, anvendes et okular med lav forstørrelse og et objektiv med stor forstørrelse.

Grovindstilling

Anvendes til at finde den omtrentlige skarphedsindstilling på billedet. Grovindstillingen er for de fleste tilstrækkelig ved forstørrelser op til 100-150x.

Ved større forstørrelser bliver det vanskeligere og vanskeligere for ikke at sige umuligt at indstille skarpt bare med denne indstillingsknap.

Finindstilling

Med finindstillingen kan man indstille helt skarpt, også ved de største forstørrelser, efter at den omtrentlige skarphed er fundet med grovindstillingen.

Grov- og finindstillingen kaldes samlet for fokuseringsanordningen. Den bør være forsynet med en præparatsikring, som gør det umuligt ved fejlbetjening af mikroskopet at skrue objektivet ned i præparatet med deraf følgende risiko for beskadigelser.

Gundlach mikroskoperne leveres med standardindstillet præparatsikring, som man  selv kan justere efterfølgende.

Objektbord

Den plade, hvor man anbringer sit præparat kaldes objektbordet.

Objektbordet er ofte forsynet med clips, der kan fastholde præparatet, og et krydsbord, som er en bevægelig holder til præparatet.

Med to fingerskruer kan man da flytte sit præparat helt ned til nogle få tusindedele millimeter ad gangen. Dette er ikke mindst en stor hjælp, når man leder efter bestemte ting i et præparat under lidt større forstørrelser.

Belysning

Frederiksen mikroskoper leveres alle med indbygget lys i mikroskopets fod.

Mikroskopet 100FL Special (076840) bruger en almindelig tungstenpære (076851 - billedet tv.), som giver et lidt gulligt lys.

Mikroskopet 100 FL LED (076845) er trådløst og har diodelys og lyset i dette mikroskop er derfor mere blå-hvidt og er meget behageligt at arbejde under.

De resterende modeller i Gundlachs mikroskopsortiment bruger alle den samme type halogenpære (076863 - billedet th.) og giver et særligt kraftigt og mere farverigtigt arbejdslys end de traditionelle tungstenpærer.

Alle nyere mikroskoper anvender LED lys.

OBS! Vær opmærksom på at "almindelige" 12V halogenpærer fra supermarkedernes standardsortiment ikke kan anvendes i Gundlach mikroskoperne.

Mikroskopernes transformatorer yder kun 6V, så 12V pærer vil kun lyse halvt så kraftigt. Dermed vil mikroskopet være ubrugeligt ved de højere forstørrelser.

Kondensor

Mellem lampe og præparat kan der være en kondensor.

Kondensoren er et optisk system, hvis opgave er at lede lyset til præparatet og objektivet, således at dette yder sit bedste.

I kondensoren kan der være indbygget en holder til et filter, der kan farve lyset. Visse præparater ses bedst i farvet lys.

Der er også en blænder til regulering af lysstyrken. Irisblænderen er bedst, da denne type regulerer lyset trinløst.

Andre mikroskoper har en hulblænder. Hulblænderen er en roterbar skive med en række huller i forskellig størrelse. Ved forskellig blænderindstilling bliver forskellige ting tydelige i et præparat. Derfor er det vigtigt, at mikroskopet har en blænder. Alle vore mikroskoper (undtagen varenr 076835) leveres med irisblænde.