Komplet guide til valg af beskyttelseshandsker i laboratoriet
Sådan vælger du den rigtige beskyttelseshandske
For at afgøre om der skal anvendes handsker til en given arbejdsopgave, og i givet fald hvilken type handske, bør en række faktorer inddrages herunder f.eks.:
- Hvad skal der beskyttes mod (kemikalier, mikroorganismer, medicin, kulde m.m.)?
- Hvor lang tid tager arbejdsprocessen?
- Er der risiko for stænk, eller om arbejdsprocessen involverer direkte kontakt?
Beskyttelse mod stænk
I mange arbejdsprocesser, hvor der håndteres kemikalier, er der ikke den store risiko for direkte kontakt med kemikalierne, men der vil alligevel være brug for et værn mod eventuelt stænk.
I sådanne situationer er det ofte tilstrækkeligt at anvende en engangshandske, selv om denne ikke er testet mod det specifikke kemikalie. Man skal dog straks skifte handsken, hvis der kommer et stænk på handsken.
Er det svært at vurdere om der kommer stænk på handsken, skal der anvendes en handske til direkte kontakt (se nedenfor)
Beskyttelse mod dampe
Hvis et kemikalie udvikler farlige dampe, skal arbejdet ske under udsugning, så dampene fjernes fra udviklingsstedet. Dampkoncentrationen omkring handskerne bliver derved holdt på et meget lavt niveau.
Koncentrationen af kemikaliet omkring handsken vil være i omegnen af en faktor 1000 mindre, end hvis handsken havde kontakt med det flydende kemikalie.
Hvis der er behov for at beskytte sig mod kemikaliedampe, vil engangshandsker normalt være tilstrækkelige.
Beskyttelse mod tynde, vandige opløsninger
Mange kemikalier og rengøringsmidler anvendes i en tynd vandig opløsning.
De brugsanvisninger leverandøren leverer, gælder ofte kun for koncentratet, og her kan være beskrevet brug af specifikke handsker.
Ved brugsopløsninger er det tilstrækkeligt at anvende en engangshandske, hvis den er tilstrækkelig holdbar i forhold til arbejdsopgaven.
Nitril er generelt mere slidstærk end latex.
Direkte kontakt med kemikalier
Når arbejdsopgaven indebærer tæt direkte kontakt med et eller flere kemikalier skal handsken være testet for det/de pågældende kemikalier. Mange nitrilhandsker er testet for en række kemikalier.
Hvis man har direkte tæt kontakt med et eller flere enkeltstoffer, kan man vælge handsken ud fra handskens kemikalietest. Kemikalietest og gennemtrængningstider kan opløses ved leverandøren.
Har du kontakt med mange forskellige stoffer og blandinger vil man sjældent kunne finde en handske, der er testet for alle stofferne. I sådanne tilfælde kan man anvende en nitrilhandske, der er testet for et bredt spekter af kemikalier. Handsken yder god beskyttelse i op til 15 minutter, hvorefter den af sikkerhedsmæssige grunde skal skiftes.
Det kan også være muligt at få handskeleverandøren til at lave en gennemtrængningstest på en specifik blanding, hvis det skønnes nødvendigt.
Hvis der sker et uheld med kemikaliespild vil der være behov/mulighed for direkte kontakt med et eventuelt ukendt kemikalie. I sådanne situationer kan 4H handsken anvendes.
4H handsken er en plastlaminathandske, der har mere end 4 timers gennemtrængningstid over for de fleste kemikalier. Handsken er ikke særlig komfortabel at arbejde med og anbefales derfor kun til specielle situationer.
Hvilket materiale skal jeg vælge til min engangshandske?
Naturgummi (LATEX)
Naturgummi (LATEX) er et naturmateriale, som er et af de mest elastiske handskematerialer, der findes. Materialet beskytter mod mange syrer og baser og har en forholdsvis god temperaturbestandighed. Yder god beskyttelse mod mikroorganismer.
Se nedenstående omkring latex-allergi og ovenstående omkring opbevaring.
Vinyl (PVC)
PolyVinylChlorid er et oliebaseret kunststof, der bl.a. bruges til handsker, hvor der stilles krav om modstandsdygtighed over for bl.a. syrer og baser f.eks. opvaskehandsken.
Vinyl indeholder en række miljøbelastende stoffer, der kan give anledning til miljøproblemer i affaldshåndteringen.
Miljøstyrelsen har i deres strategi for affaldshåndtering 2005-8 beskrevet, at PVC-affald så vidt muligt skal holdes borte fra affaldsforbrændingsanlæggene.
PE
PolyEthylen. Tynd plastfolie som anvendes til svejste handsker, eks. Tankpasserhandsken.
Nitril
Nitril-Butadien-Rubber. Syntetisk materiale som har stor modstandsdygtighed over for mekaniske påvirkninger og mange forskellige kemikalier. Findes som engangshandsker eller i en tykkere kvalitet med velour-inderside.
Neopren
Syntetisk gummimateriale som også benævnes Chloropren eller Baypren. Materialet bruges til handsker, som bruges i forbindelse med et bredt spektrum af kemikalier, b.a. ketoner, alkoholer, syrer og olieprodukter.
Materialet er endvidere meget bestandigt over for sollys, ozon og ælde. Findes som engangshandsker.
4H
Specialhandske fremstillet af specialfolie. Handsken yder beskyttelse mod ca. 90 % af alle organiske opløsningsmidler, syrer, epoxyprodukter, isocyanater m.fl.
Det anbefales at man anvender en inderhandske for komfort, samt en yderhandske passende til det pågældende arbejde.
Brug af handsker ved rengøring
Ved rengøring er der behov for at beskytte hænderne mod vand, rengøringsmidler og slid. Ofte er det tilstrækkeligt at anvende tynde engangshandsker.
På grund af de hygiejniske krav er engangshandsker at foretrække.
Engangshandsker beskytter tilstrækkeligt mod vand og tynde brugsopløsninger i kortere perioder. Handskerne skiftes efter ca. 30 minutter.
Hvis du har hænderne i vand i længere perioder eller arbejder med stærkere brugsopløsninger eller koncentrerede rengøringsmidler, så undersøg hvilke handsker, der anbefales i brugsanvisningen.
Mikrofiberklude suger fedt og slider på huden. Derfor skal der også altid anvendes handsker ved rengøring med mikrofiberklude.
Der kan anvendes flergangshandsker i forbindelse med særlige opgaver som f.eks. glasopvask, instrumentopvask og hovedrengøring.
Hvis der anvendes flergangshandsker skal man være opmærksom på følgende:
- Handsken skal holdes ren, dvs. der skal være retningslinjer for rengøring og opbevaring af handsken.
- Handskerne skal opbevares, så de ikke bliver forurenet.
- Handsken skal skiftes før den erfaringsmæssigt begynder at skifte farve, form eller struktur.
- Flergangshandsker er personlige og må ikke deles.
Sådan passer du bedst på dine handsker
Handskehygiejne
Der udføres altid hånddesinfektion efter brug af handsker fordi:
- Hænder i handsker sveder mere end normalt, hvorfor hudens bakterietal i det varme, fugtige miljø under handsken, stiger over tid.
- Der kan være latexprotein på hænderne fra handsken. Latexprotein inaktiveres af hånddesinfektionsmidlet.
- Hænderne forurenes ofte, når handskerne tages af.
Hvis handsken har været forurenet med kemikalier eksempelvis ved spild på handsken, skal hænderne vaskes med vand før nye handsker tages på.
Har der ikke været spild eller strint med kemikalier er hånddesinfektion tilstrækkelig.
Opbevaring
Latexhandsker nedbrydes af ozon.
Ozon findes frit i atmosfæren, men det frigives også fra lysstofrør, røntgenapparater, ventilatorer, lyskasser, diatermiapparater, generatorer og andre elektriske apparater.
Latexhandsker må derfor aldrig opbevares ved et solrigt vindue eller i nærheden af apparater, der frigiver ozon.
Handsker, der er ozonskadede har hvidlige forandringer i materialet, specielt hvor handsken folder. Senere opstår der små huller med trådlignende materiale imellem (www.ncnielsen.dk).
Sådan bruger du kemikalietesten til at vurderer, om en handske er egnet til at håndtere et bestemt kemikalie
Kemikaliers påvirkning og gennemtrængning af handskematerialer bestemmes ud fra standarden EN 374-1.
Når du skal vurdere, om en handske er egnet til at håndtere et bestemt kemikalie, skal du kigge på kemikaliets permeation eller gennembrudstid. Permeation er den proces, hvor kemikaliet går igennem handskematerialet på molekylærniveau.
Kemikaliets molekyler absorberes på ydersiden af handsken, hvorefter molekylerne diffunderer ind i handskematerialet for endelig at optræde på indersiden af handsken.
Ifølge standarden har et kemikalie gennembrudt handsken, når permeationen har nået en hastighed på 1 _g/cm2/min. Dette kaldes gennembrudstiden. Gennembrudstiden skal læses således, at når gennembrudstiden for x er > 480 minutter for handsken y, betyder det, at kun en acceptabel mængde af x er trængt gennem y efter 480 minutters påvirkning.
Når en handske vælges ud fra en kemikaliegennemtrængningstest, skal du være opmærksom på, at tiderne kun er vejledende, da testene ikke er udført under naturlige forhold. Testene er foretaget ved en lavere temperatur end den, der vil være på hænderne, og testene tager ikke højde for den mekaniske bøj-stræk påvirkning, der vil være under naturlig brug.
Er et stofs gennembrudstid 60 minutter, må handsken altså ikke anvendes i fulde 60 minutter, men skal skiftes efter eksempelvis 30 minutter.
Gennembrudstiderne stiger med handsketykkelsen, så alternativt kan to par handsker anvendes. Du kan ikke regne med, at gennembrudstiden for et kemikalie er den samme for to forskellige nitrilhandsker.
Blandt andet har handsketykkelsen stor betydning, idet tykkere handske har længere gennembrudstid. Eksempelvis ligger sprits gennembrudstider for en række udvalgte nitrilhandsker mellem 2-30 minutter.
Allergi og eksem ved brug af beskyttelseshandsker
Brug af handsker kan give allergi overfor latexproteiner og gummikemikalier eller give irritativt eksem.
Latexallergi
Den egentlige latexallergi er en IgE-medieret allergisk reaktion, der skyldes allergi overfor latexproteiner fra gummitræet Hevea brasiliensis.
En person skal være sensibiliseret for at kunne udløse en allergisk reaktion. Dette vil sige, at personen tidligere skal have været udsat for latexproteiner og skal have dannet antistoffer mod et eller flere latexproteiner.
Den allergiske reaktion kan herefter udløses, når den sensibiliserede person atter udsættes for latexproteiner på slimhinder, hud eller i blodbanen.
Det klassiske sygdomsbillede ved latexallergi er nældefeber og ødem ledsaget af intens kløe på de hudområder, der er i kontakt med latexmaterialet. Symptomerne opstår få minutter efter kontakt og forsvinder oftest i løbet af timer.
Hvis der er kontakt med slimhinder, blod eller operationssår kan der opstå en kraftig systemisk reaktion med generaliseret nældefeber, angioødem, astma og anafylaksi.
Proteiner i saften fra visse fødevarer ligner strukturelt de allergene latexproteiner. Derfor kan personer med latexallergi få symptomer ved indtagelse af banan, avocado, kiwi og sjældnere ægte kastanje, papaya, kartofler, figen og tomater m.fl.
I den europæiske standard for medicinske engangshandsker (EN 455-3) er der angivet en standardiseret målemetode til bestemmelse af total mængde latexproteiner.
For værdier over 50 μg protein/g handske er indholdet af allergene proteiner proportionalt med totalt indhold protein. Det er ikke muligt at fastsætte en nedre grænse, der hindrer sensibilisering eller udelukker muligheden for reaktion hos en person med latexallergi.
Alt andet lige må man dog forudsætte, at jo færre latexproteiner i produkterne, jo mindre er risikoen for sensibilisering.
Gummiallergi
Kontakt med produkter, der er fremstillet af naturgummilatex kan også udløse en cellemedieret allergisk reaktion, der er kontaktallergi overfor nogle af de gummikemikalier, der er tilsat naturgummi-latex under produktionen (eksempelvis thiuramer, carbamater og benzothioazoler).
En person skal være sensibiliseret overfor et eller flere af de pågældende kemikalier for at kunne udløse en reaktion.
Ved fornyet kontakt kan der opstå symptomer på en allergisk reaktion med kløe, rødmen og knopper evt. med småblærer.
Ved vedvarende eksponering udvikles kronisk eksem med tørhed, fortykkelse af huden, revner og fissurer.
Syntetiske produkter som eksempelvis nitrilhandsker indeholder ikke latexproteiner, men kan indeholde de samme gummikemikalier som latexhandskerne og dermed også give gummiallergi.
Irritativt eksem
Det er også vigtigt at nævne, at brugen af handsker, uanset materiale, kan medføre en irritativ eksem.
Den irritative eksem kan bl.a. skyldes en rent mekanisk irritation af huden, længerevarende brug af handsker med dårlig pasform, fugtige hænder i handsken m.m.
Symptomer på irritativt eksem svarer til symptomer på den allergiske eksem, og det kan derfor være svært at skelne mellem irritativt eksem og allergisk eksem.
Da irritativt eksem kan være en forløber for allergisk eksem, er det vigtigt at være opmærksom på at forebygge irritativt eksem.
Kildehenvisning
- Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler, Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 med senere ændringer - ikke autoriseret sammenskrivning. SAMMENSKRIVNINGEN omfatter bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992, der trådte i kraft den 1. januar 1993, og nr. 186 af 14. marts 1994, der trådte i kraft den 23. marts 1994, og nr. 942 af 16. december 1998, der trådte i kraft den 1. januar 1999.
- Handskeguide til hospitalerne i Region Midtjylland
- Hjemmesiden for Stennavad A/S
- Hjemmesiden for ICM Sikkerhedsmateriel
- Hjemmesiden for Frederiksen Scientific A/S