

Varenr. 776020
Immunsystemet - Origami Organelles
Denne model fra Origami Organelles gør immunsystemets komplekse opbygning og funktioner lettere at forstå. Materialet består af udskærbare og foldbare papirmodeller af centrale immunceller: hjælper-T-celler, cytotoksiske T-celler, B-celler, plasmaceller, antistoffer, cytokiner, hukommelsesceller og fagocytter. Sammen illustrerer de, hvordan cellerne interagerer for at beskytte kroppen mod patogener. Modellen dækker vigtige begreber som medfødt og tillært immunitet, immunologisk hukommelse, antigenspecificitet, antigenpræsentation og MHC.
Det tager ca. 30 minutter at samle modellerne. Materialet leveres som digitalt download med farvede skabeloner, instruktioner og en PowerPoint-præsentation. Det eneste, der skal bruges, er papir, saks og tape. Bemærk, at både instruktioner og tekster er på engelsk.
Anvendelse af produktet
Modellen kan bruges i biologiundervisningen, hvor eleverne får mulighed for at arbejde praktisk og visuelt med immunsystemet. Ved at samle og anvende modellerne får de en konkret forståelse af, hvordan immuncellerne samarbejder og hvilke processer, der ligger bag kroppens forsvarsmekanismer. Materialet understøtter læring inden for emner som sygdom, smitteveje, vacciner og kroppens forsvarssystemer.
I andre faglige sammenhænge kan modellen anvendes på sundheds- og sygeplejeuddannelser eller i kursusforløb, hvor der arbejdes med immunologi og forståelsen af kroppens reaktioner på infektioner og behandling. Det giver deltagerne en visuel og pædagogisk indgang til et komplekst område.
VIGTIGT:
Efter bestilling sendes et link til en side hvor produktet kan downloades som pdf. Ved køb til skoler og institutioner er det vigtigt at man sørger for at den mail der er opgivet på skolen er den mail man ønsker produktet skal downloades til. Sørg også for at checke at linket ikke ender i spamfiltret. Normalt har man linket indenfor 1-3 hverdage. Linket er aktivt i en uge, hvorefter det forældes.
Hvis filen ikke downloades indenfor linkets gyldighed, eftersendes der IKKE et nyt link uden at produktet købes igen.
Når linket er sendt, refunderes prisen for produktet ikke.
Specifikationer