search

Handels- og leveringsbetingelser

Inden du bestiller dine varer hos Frederiksen Scientific A/S anbefaler vi, at du læser vores handels- og leveringsbetingelser.

Gå direkte til:

1) Onlinekøb   2) Aftalevilkår og oplysningspligt   3) Pris   4) Bestilling   5) Betaling   

6) Levering   7) Ordrebekræftelse   8) Fortrydelsesret   9) Reklamation og klage   10) Returformular   

11) Forbehold og ansvarsfraskrivelse   12) Sprog   13) Produktansvar   14) Cookies   15) Lovvalg og værneting   

16) Særligt udstyr   17) Erhvervsdrivende og institutioner   18) Privatkunder

Ønsker du blot at se fragtpriser, kan du gå direkte til punkt 17.9 (Forsendelse til erhvervskunder) eller 18.1 (Forsendelse til privatkunder).

Du kan læse om, hvordan vi behandler dine personoplysninger i vores Persondatapolitik.

Hent Handels- og leveringsbetingelser som PDF


 

1 ONLINEKØB VIA WWW.FREDERIKSEN-SCIENTIFIC.DK

1.1
Betingelser er gældende for alle køb på www.frederiksen-scientific.dk (”hjemmesiden”) til levering i Danmark, excl. Grønland og Færøerne, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. For forbrugere defineret som personer (juridiske eller fysiske), der hovedsagelig handler uden for deres erhverv (”forbrugere”) gælder i tillæg særligt pkt. 8, pkt. 9.6 og pkt. 9.7.

1.2
Indholdet på hjemmesiden såsom tekst, grafik, ikoner, billeder, videoer, lydfiler og software ejes af FREDERIKSEN SCIENTIFIC A/S eller deres tilknyttede partnere eller selskaber. Download af indhold fra hjemmesiden er kun tilladt til personligt og ikke-kommercielt brug og under forudsætning af overholdelse af ophavsretten. Det er ikke tilladt at kopiere, distribuere eller genudgive indhold fra hjemmesiden til offentligt eller kommercielt brug eller på anden måde bruge det ophavsretsbeskyttede indhold uden tilladelse fra henholdsvis Frederiksen eller deres tilknyttede partnere og selskaber.

1.3
Frederiksen Scientific A/S garanterer ikke for nøjagtigheden af oplysningerne på hjemmesiden og tager forbehold for prisfejl, udsolgte eller udgåede varer samt leveringssvigt fra leverandører. Frederiksen forbeholder sig ret til at udelukke personer fra at købe via hjemmesiden.

1.4
Frederiksen Scientific A/S forbeholder sig retten til at reducere en ordre, hvis enkelte varer i en samlet bestilling ikke kan leveres.

1.5
Frederiksen forbeholder sig ret til at ændre indholdet på hjemmesiden til enhver tid uden forudgående varsel. Hvis hjemmesiden indeholder links til tredjepartssider, indestår Frederiksen ikke for indholdet på sådanne tredjepartssider. Linkene stilles til rådighed som en service til brugerne, og besøg på de linkede tredjepartssider sker på brugerens eget ansvar.

 

 

2 AFTALEVILKÅR OG OPLYSNINGSPLIGT

2.1
Varernes egenskaber fremgår af hjemmesiden under den enkelte vare. I tilfælde af særligt behov for yderligere eller specifikke oplysninger bedes du kontakte vores kundeservice på telefon 7524 4966.

2.2
Hjemmesiden ejes og drives af:

FREDERIKSEN SCIENTIFIC A/S
CVR-nr. 36996617
Viaduktvej 35
6870 Ølgod
Tlf. 75 24 49 66
info@frederiksen-scientific.com

 

 

3 PRIS

3.1
Priserne på hjemmesiden er i danske kroner. Den gældende pris er den, der er oplyst på hjemmesiden for den pågældende vare på datoen for ordreafgivelsen.

3.2
Priserne vises altid med og uden moms.

3.3
Frederiksen Scientific A/S forbeholder sig ret til ændring af priser, der måtte være fejlagtigt angivet på hjemmesiden. Frederiksen Scientific A/S tager desuden forbehold for prisændringer samt for ændringer af gebyrer og/eller andre omkostninger angivet på hjemmesiden til enhver tid, f.eks. på grund af ændringer i momssatser eller andre offentlige gebyrer og afgifter, stigende omkostninger eller som følge af den normale udvikling i detailpriser. 

3.4
Ordrer tillægges fragtomkostninger, som du kan se i pkt. 17.9 eller pkt. 18.1. Betaling med visse kort medfører et kortgebyr. Fragt og betalingskortgebyrer afhænger af den enkelte ordre og vil først blive endeligt udregnet i forbindelse med kundens bestilling.

 

 

4 BESTILLING

4.1
Hjemmesidens webshop er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker hjemmesiden grundet opgradering og vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når webshoppen er åben og tilgængelig.

4.2
For at handle på hjemmesiden skal du være fyldt 18 år og være i besiddelse af gyldigt betalingskort, som hjemmesiden accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe produkter, hvis du har indhentet værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

4.3
Du kan vælge de produkter du ønsker at købe, og lægge dem i ”Indkøbskurven”. Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for produkterne.

4.4
Når du er klar til at bestille, klikker du på ”Gå til kassen”, hvor du indtaster dit navn, adresse, e-mail, tlf.nr., betalingsform.

4.5
Du kan frit ændre indhold i indkøbskurven, indtil du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen ”Bestil og betal”. Husk at opdatere kurven, når der er ændret antal.

 

 

5 BETALING

5.1
Webshoppen anvender en betalingsgateway fra QuickPay. Kommunikationen med denne betalingsløsning er testet og godkendt af PBS, og alle kortdata sendes krypteret.

5.2
Webshoppen hæver først beløbet, når ordren afsendes.

5.3
I webshoppen kan du betale med MobilePay eller med kort.

5.4
Hvis webshoppen undtagelsesvis ikke er i stand til at levere hele din ordre, jf. pkt. 1.4, reduceres din betaling i overensstemmelse dermed.

 

 

6 LEVERING

6.1
På hjemmesidens webshop finder du information om et produkt er på lager eller ikke er på lager. Leveringstiden er normalt 2-3 hverdage, og kan i enkelte tilfælde være påvirket af transportøren. Vær opmærksom på, at ved bestilling af større mængder kan lagerstatus og/eller leveringstid ændres uden det er synligt ved ordreafgivelsen.

6.2
Ved samtidig bestilling af flere produkter, vil ordren blive afsendt samlet. Leveringstiden for en samlet ordre afhænger derfor af den bestilte vare med længst leveringstid.

6.3
I det omfang der opstår forsinkelser med levering af produkterne i forhold til det angivne leveringstidspunkt, som fremgår af ordrebekræftelsen, jf. pkt. 7.2, er Frederiksen Scientific A/S berettiget til at udskyde leveringstidspunktet med 3 uger uden at mislighedsbeføjelser kan gøres gældende i form af erstatning, forholdsmæssigt afslag eller at hæve/annullere handlen.

6.4
I det omfang at forsinkelserne er udover 3 uger, er du berettiget til at annullere ordren, men har ikke ret til at få dækket direkte eller indirekte tab, herunder driftstab eller avancetab hos Frederiksen Scientific A/S, som følge af forsinkelser eller manglende levering.

6.5
Frederiksen Scientific A/S anvender PostNord til levering. 

6.6
Kontroller ALTID pakken for transportskader inden kvittering for modtagelsen. Skulle du mod forventning modtage en pakke med synlige skader på emballagen, er det vigtig at du nægter modtagelsen! Pakken sendes tilbage til Frederiksen Scientific A/S og vi opretter en erstatningssag mod transportøren.

Ved skjult transportskade skal dette anmeldes straks og senest indenfor 2 hverdage på mail til Frederiksen Scientific A/S. Når du anmelder en skade, er det vigtigt, at du beskriver skadens omfang og sender billeder af skaden/skaderne.

Frederiksen opretter herefter en erstatningssag mod transportøren. Har du først kvitteret for modtagelsen af en synligt skadet pakke er Frederiksen Scientific A/S ikke erstatningspligtig. 

6.7
I tilfælde af hasteordrer eller særlige ønsker til leveringen, er du meget velkommen til at kontakte vores kundeservice på telefon 7524 4966.

 

 

7 ORDREBEKRÆFTELSE

7.1
Når Frederiksen Scientific A/S har accepteret din ordre, modtager du en ordrebekræftelse per e-mail.

7.2
Endelig købsaftale mellem dig som kunde og Frederiksen Scientific A/S er først indgået, når du har modtaget ordrebekræftelsen fra os.

7.3
En automatisk bekræftelse af modtagelse af din ordre er ikke en bindende ordrebekræftelse, men alene en kvittering for at bestillingen er modtaget.

7.4
Ordrebekræftelsen[/kvitteringen] indeholder ordrenummer, oversigt over ordren, leveringsadresse og betalingsmåde. Ordrebekræftelsen/kvitteringen indeholder endvidere alle lovpligtige oplysninger, herunder oplysninger om fortrydelsesret og standardfortrydelsesformular.

7.5
Frederiksen Scientific A/S er til enhver tid berettiget til at annullere en indgået købsaftale helt eller delvist hvis Frederiksen Scientific A/S ikke kan levere pga. forhold, som Frederiksen ikke er herrer over. Dette omfatter f.eks. at Frederiksen Scientific A/S's leverandør/transportør ikke kan levere på grund af tekniske eller produktionsmæssige forhold, brand, krig, usædvanlige naturbegivenheder, strejker, lockout, hærværk, tyveri, betalingsstandsning, konkurs eller lignende forhold.

 

 

8 FORTRYDELSESRET

FORBRUGERE:

8.1
Forbrugere har 14 dages fortrydelsesret for køb via webshoppen.

8.2
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angiven tredjemand, dog ikke transportøren, får varerne i besiddelse. I tilfælde hvor du køber flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre men leveres enkeltvis, eller en vare, der leveres i flere partier, løber perioden fra modtagelsen af det sidste produkt eller parti. Falder den sidste dag for udøvelse af fortrydelsesretten på en helligdag, en lørdag, søndag, grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, udløber fristen den følgende hverdag.

8.3
For at udøve fortrydelsesretten skal du give Frederiksen Scientific A/S meddelelse om fortrydelsen i en utvetydig erklæring (f.eks. ved brev eller e-mail), med oplysning om hvilke produkt du ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende for, hvornår produktet er bestilt og modtaget, samt dine kontaktoplysninger.

Du kan også vælge at benytte denne standardfortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk. 

Meddelelse om fortrydelse og returnering skal sendes til FREDERIKSEN SCIENTIFIC A/S, ØLGOD, Viadduktvej 35, 6870 Ølgod eller ved e-mail.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten inden udløbet af de 14 dage.

8.4
Du returnerer varerne eller afleverer dem til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om udøvelsen af aftalens fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage. 

Modtager vi dine varer retur uden meddelelse fra dig om udnyttelse af din fortrydelsesret inden udløbet af de 14 dage, vil vi betragte returneringen af varerne som en udøvelse af retten til at fortryde købet.

8.5
Hvis muligt bedes venligst vedlægge en kopi af følgesedlen i returforsendelsen.  

8.6
Du afholder selv alle omkostninger ved returnering af de købte produkter. Du bærer endvidere risikoen for produkterne, indtil Frederiksen modtager dem.

8.7
Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen. 

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst.

8.8
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på. Du skal derfor erstatte en eventuel værdiforringelse over for Frederiksen Scientific A/S for brug herudover, hvis varen skal sendes retur. Afviser Frederiksen Scientific A/S varen pga. skader eller mangler på produktet eller emballagen, modtager du besked via mail, og du skal tage stilling til om vi skal returnere produktet til dig igen. 

Du vil således alene få tilbagebetalt det beløb, der svarer til det brugte produkts handelsværdi inklusiv oprindelige leveringsomkostninger, som angivet under pkt. 8.7.

8.9
Elektroniske printmoduler og komponenter, herunder sortimenter eller sæt indeholdende sådanne, modtages kun retur i uåbnet original emballage.

8.10
For specialfremstillede eller specialtilpassede varer har du – uanset ovenstående – ingen fortrydelsesret.

8.11
Frederiksen Scientific A/S modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav og returneres produkterne til os uden omdeling, påregner vi 50 kr. for at hente dem på posthuset.

FOR ERHVERVSDRIVENDE OG INSTITUTIONER:

8.12
Erhvervsdrivende kunder og institutioner har - uanset pkt. 8.1-8.10 - ingen fortrydelsesret.

 

 

9 REKLAMATION OG KLAGE

9.1
Har du modtaget et produkt som er defekt, udfylder du følgende formular på linket nedenfor. Når Frederiksen har modtaget produktet, vil du modtage svar på mail senest 3 hverdage fra modtagelsen, med svar om vi udbedrer defekten, eller om du modtager et nyt produkt uden beregning.  

9.2
Konstaterer du ved leveringen, at der i forhold til ordrebekræftelsen ikke er det antal af produkter, som er bestilt, og/eller det ikke er de korrekte produkter, der er leveret, har Frederiksen ret og pligt til at levere det manglende antal, og/eller de korrekte produkter, herunder foretage udbedring, såfremt dette kan sket senest 20 hverdage fra det tidspunkt, hvor de oprindelige produkter blev modtaget.

9.3
Du skal returnere de eventuelt forkert leverede produkter til Frederiksen Scientific A/S uden ophold, og er reklamationen berettiget, refunderer Frederiksen dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur. Er reklamationen ikke berettiget skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder Frederiksens fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse.

9.4
Ved øvrige mangler, herunder skjulte fejl, skal der reklameres straks efter at du har eller burde have opdaget manglen. Reklamationsretten for erhvervsdrivende og institutioner udløber efter 24 måneder efter modtagelse af ordrebekræftelse, jf. pkt. 7.2.

9.5
Du er ikke berettiget til at få dækket direkte eller indirekte tab, herunder driftstab eller avancetab, som følge af reklamationer.

9.6
Forbrugere kan klage til Center for Klageløsning hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og herefter til Forbrugerklagenævnet.

Vær opmærksom på, at visse betingelser skal være opfyldt, før Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnet kan behandle din klage. Du kan læse mere på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside WWW.FORBRUG.DK

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens adresse: Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.

Det er også muligt at klage over køb foretaget online via DEN EUROPÆISKE PLATFORM FOR ONLINETVISTBILÆGGELSE.

9.7
Frederiksen Scientific A/S giver efter købeloven en reklamationsret i 24 måneder på alle varer overfor forbrugere. Reklamationsretten betyder, at du kan klage over fejl og mangler ved varen, som er opstået inden for 24 måneder efter købet. Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

 

 

10 RETURFORMULAR

10.1
I tilfælde af returnering ved reklamation anmoder vi om, at du vedlægger en udfyldt returformular, som findes her

 

 

11 FORBEHOLD OG ANSVARSFRASKRIVELSE

11.1
Frederiksen Scientific A/S har ikke ansvar for skader når du ikke anvender produktet forskriftsmæssigt korrekt eller ikke følger Frederiksens anvisninger for brug af produktet.  

11.2
Frederiksen Scientific A/S har ikke ansvar ved/for skader, som måtte opstå i det omfang, at Frederiksen Scientific A/S's produkter tilføjes produkter fra andre leverandører. 

 

 

12 SPROG

12.1
Webshoppens hjemmeside er på dansk, og alle købsaftaler via webshoppen indgås på dansk.

 

 

13 PRODUKTANSVAR

13.1
Frederiksen Scientific A/S har tegnet en forsikring for produktansvar.

 

 

14 COOKIES

14.1
Ved at benytte hjemmesiden frederiksen-scientific.dk accepterer brugeren cookies. En cookie er en lille datafil, som hjemmesiden lægger på brugerens computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under brugerens besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus.

14.2
Oplysninger om hvilke cookies, der bruges på frederiksen-scientific.dk - og hvordan cookies slettes - findes her:

 

 

15 LOVVALG OG VÆRNETING

15.1
Køb af varer på frederiksen-scientific.dk er undergivet dansk ret, og enhver tvist afgøres i første instans ved Retten i Esbjerg.

 

 

16 SÆRLIGT UDSTYR

16.1
Frederiksen Scientific A/S gør opmærksom på, at kemikalier og andet laboratoriespecifikt udstyr, såsom f.eks. destillationsudsyr, ikke sælges til forbrugere, ligesom der heller ikke sælges til virksomheder, som Frederiksen diskretionært og uden krav på begrundelse vurderer ikke at have konkret brug for produktet. 

 

 

17 ERHVERVSDRIVENDE OG INSTITUTIONER

17.1
For erhvervsdrivendes og institutioners køb via webshoppen, gælder ud over og uanset ovenstående også følgende pkt. 17.2-17.9:

17.2
Bestillinger kan leveres ad flere gange, hvis enkelte varer har længere leveringstid.

PRODUKTER:

17.3
Webshoppen forbeholder sig ret til - uden forudgående varsel - at ændre på produkternes specifikationer.

Mange af de viste varer kræver tilbehør af forskellig art for at kunne fungere, eksempelvis stativmateriale, glas, prøveledninger o.l. For at reducere prisen og undgå dubletter er dette tilbehør ikke medtaget, da det forudsættes, at køberen har udstyret i forvejen.

Udstyret er beregnet til undervisningsbrug og bør ikke uden videre benyttes i anden sammenhæng.

BETALING:

17.4
Erhvervsdrivende og institutioner har mulighed for at oprette en brugerkonto. Brugere med konto kan ydes en kredit på op til 30 dage fra fakturadato. Kreditten vurderes på individuel basis ved nye kunder. Ved for sen betaling påløber en rente på 1,5 % per påbegyndt måned. Ved fremsendelse af rykkerskrivelse grundet manglende betaling af forfaldent beløb på modtaget faktura, tillægges rykkergebyr kr. 100,- pr. rykkerskrivelse.

17.5
Varer, der noteres i restordre, faktureres først ved den senere levering og leveres fragtfrit.

17.6
Erhvervsdrivende og institutioner er uberettigede til at foretage eventuelle modregninger overfor en fakturering, medmindre Frederiksen skriftligt har accepteret dette.

17.7
Erhvervsdrivende og institutioner har heller ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af reklamationer, der er fremsat i henhold til pkt. 9, eller som følge af forsinkelser med levering af produkter, der er købt hos Frederiksen medmindre Frederiksen skriftligt accepterer dette.

17.8
Ejendomsretten til det solgte forbliver i enhver henseende hos Frederiksen Scientific A/S indtil købesummen og alle øvrige omkostninger ved købet er effektivt betalt.

17.9
FORSENDELSE TIL ERHVERVSKUNDER (forbrugere, se pkt. 18.1):

Forsendelse sker med PostNord, medmindre andet er aftalt. Alle pakker er som udgangspunkt afleveret inden kl. 12.00. Ved forsendelse, hvor fakturabeløbet overstiger kr. 10.000,00 ekskl. moms, leveres fragtfrit. De bestilte varer fremsendes for kundens regning - forsikring af forsendelsen afregnes særskilt på fakturaen og udgør 1,2% af forsendelsens værdi. Evt. efterleveringer af restnoterede varer sker uden beregning. Forsendelse sker kun til danske adresser.

I visse tilfælde kan det være nødvendigt at pakke forsendelsen i flere colli, selvom forsendelsen sendes samlet, hvilket vil medføre opkrævning af fragt for hvert colli.

Følgende takster er gældende per 1. januar 2020:

Vægt  Pris (ekskl. moms)
0 - 250 g 59,00
250 g - 1 kg 89,00
1-10 kg 109,00
10 - 20 kg 166,00
20 - 30 kg 199,00
Palle 483,00
   
Tillæg  
Farligt gods ** 69,00
Levering inden kl. 10.00 *** 150,00


**     Der tillægges desuden et gebyr på kr. 20,- pr. kemikalie (dækker særlig håndtering og/eller mærkning).
***   Levering inden kl. 10.00 på efterfølgende hverdag (OBS! Udføres ikke for farligt gods.)

 

 

18 PRIVATKUNDER

18.1
Forsendelse sker med PostNord. Du kan vælge enten at få sendt pakken hjem, hvilket koster kr. 99,00 eller at afhente pakken i en af PostNord's pakkeshops, hvilket koster kr. 49,00. Fragtpriser til private er inkl. moms.

Forsendelse sker kun til danske adresser.

REKLAMATION:

18.2
Da det desværre hænder, at varer bliver beskadiget under transporten, skal krav vedrørende skade under transport rettes mod fragtfirmaet.

18.3
Købelovens mangelsregler finder anvendelse på købte varer. Reklamation skal ske straks en mangel burde være blevet konstateret. I modsat fald kan kunden ikke påberåbe sig manglen.

18.4
Uanset pkt. 18.3 dækker reklamationsretten ikke udstyr, der er blevet mishandlet, dårligt vedligeholdt, beskadiget eller fejlmonteret. 

18.5
Returnering af varer kan kun ske efter forudgående aftale. Ønskes varen krediteret, skal den returneres komplet og ubeskadiget i originalemballagen med henvisning til fakturanummer og dato. Varer uden for vort normale sortiment, som er skaffet specielt hjem, kan ikke afbestilles og tages ikke retur. Fragt for returnerede varer betales af kunden.

OBS! Sendes produkterne til os uden omdeling, påregner vi 50 kr. for at hente dem på posthuset.

NETTILSLUTTET UDSTYR:

18.6
Udstyr, der skal tilsluttes 230 V, leveres med 3-polet stik med jord-forbindelse, såfremt apparatets elektriske sikkerhed er baseret på denne jordforbindelse. Vi gør opmærksom på, at fjernelse af denne sikkerhed ved at tilslutte apparatet til netstik uden jord, sker på kundens eget ansvar.

 

 

keyboard_arrow_up