Sådan vælger du den rigtige laboratorievægt

At vælge den rigtige vægt handler ikke kun om pris – men om præcision, brugervenlighed og behovet i undervisningen eller laboratoriet. Her guider vi dig til, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger en laboratorievægt.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad er forskellen på en præcisionsvægt og en analysevægt?
En præcisionsvægt kan veje i gram eller milligram med mindre usikkerhed, mens en analysevægt bruges til ekstremt nøjagtige målinger ned til 0,0001 g.

Hvilken vægt skal jeg vælge til kemiundervisning?
Til grundskole er en robust og enkel vægt bedst. Til gymnasiet anbefales præcisionsvægte med mulighed for dataopsamling.

Hvordan vedligeholder jeg min laboratorievægt?
Hold vejefladen ren, kalibrer jævnligt, og beskyt vægten mod træk og vibrationer for at sikre nøjagtige målinger.

Uddybende vejledning: Sådan vælger du den rigtige vægt

Hvor meget skal vægten kunne veje?

Hvad er det der skal vejes på vægten og hvor meget vejer det. Der er en generel tendens til at jo højere kapacitet en vægt har jo mindre præcis er den. Så hvis man skal veje elementer der vejer flere kilo, så bliver vægtens usikkerhed oftest på mellem 0,1-1,0 g.  Skal man til gengæld veje mindre enheder – altså mængder under 500 gram, så får man oftest en lavere måleusikkerhed. Jo lavere måleusikkerheden er på en vægt, jo dyrere bliver den oftest og det betyder at der er penge at spare hvis man inden man køber gør sig tanker om hvad det er der skal vejes og hvor vigtigt det er at vægten angivet på apparatet er præcist.

Vægte der har meget lav måleusikkerhed kaldes ofte for analysevægt og deres maksimumkapacitet er oftest lav – dvs under 300 g.  Analysevægte anvendes hyppigst i laboratorier hvor der foretages kemiske synteser, kvalitetsanalyser og andet der kræver høj nøjagtighed. Er vægten til et skolelaboratorium i folkeskolen eller i gymnasiet er det måske ikke så vigtigt at måleusikkerheden er lav og derfor behøver man måske ikke købe en decideret analysevægt.

Vægte med 3 forskellige maks. Vejeområder:

Digital vægt (102808) Maksimal vejekapacitet: 15 kg. Usikkerhed: 1 g

Kern vægt (102966) Maksimal vejekapacitet: 3 kg. Usikkerhed: 0,1 g

Kern vægt 103052 Maksinal vejekapacitet: 250 g. Usikkerhed: 0,001 g

Hvem skal anvende vægten?

Når man anskaffer nye vægte kan det også være en god idé lige at overveje hvem det er der skal bruge vægten. Jo yngre brugeren er jo mindre præcist kan det være vægten behøver at være.

Brugerens alder spiller også en rolle for hvor avanceret vægten skal være. Hvis en vægt er til science undervisning i en grundskole så er det vigtigt at vægten ikke er for kompliceret. Flere displays, elementer der kan vælges til og fra i vejningen, eller super mange decimaler kan virke forvirrende for yngre brugere og her kan det være en ide at vælge en simpel vægt med 2 decimaler efter kommaet og et meget klart og entydigt display.

Jo ældre eleverne er der skal benytte en vægt, jo flere funktioner kan det være nødvendig at vægten har. Skal en vægt evt. anvendes til kemi på gymnasieniveau, så skal der måske være mulighed for at overføre data til en pc eller at der i selve vægten er en lagring af tidligere vejninger. På den måde kan vægten anvendes til fordampningsforsøg hvor en frigivet gasart fra forsøget  - det kunne være  kuldioxid – over tid fordamper op af et bægerglas der står på vægten mens der opsamles data.

Vægten til naturfag i grundskoleundervisning (102922)

Vægten til hjemkundskab (102808)

Vægten til naturfag i gymnasieskolen (102950)

Hvor præcist skal vejningen være?

Vægtens præcision afhænger ikke kun af hvor mange decimaler efter kommaet der angives i displayet, men også af hvor stor usikkerheden er på målingen.

Normalt opgives vægtens præcision umiddelbart efter angivelsen af vægtens max kapacitet. En vægt der står 300/0,01 ved er altså i stand til maksimalt at afveje 300 gram af et stof og hvis displayed siger 300,00 gram så er der o,01 grams usikkerhed på vejningen. Det vil med andre ord sige at de 300,00 gram der er afvejet faktisk er en mængde der ligger mellem 299,99 gram til 300,01 gram. Eller med andre ord: målingens sikkerhed er 300,00 +/- 0,01 gram.

Jo mere professionel en måling skal være jo mindre skal usikkerheden på vægten være. Analysevægte er generelt de vægte der har laveste usikkerhed. Og her kan usikkerheden være 0,0001 gram eller evt. 0,00001. Der vil altid være en usikkerhed på en vejning uanset hvor præcis brugeren er. Det gælder generelt at jo lavere usikkerhed en vægt har jo dyrere er den generelt.

Nogle vægte kommer med et hus – dvs. en plexiglas overdækning af måleområdet, der forhindre at brugerens åndedræt, forbipasserende og aktivitet i lokalet kan påvirke målingen.

Den middel præcise vægt (102921)

Den meget præcise vægt (103052)

Den professionelle analysevægt (103025)

Eller Kern analysevægt (103060)

         Skal vægten indstilles , at måle korrekt inden brug?

De fleste vægte skal kalibreres, d.v.s. de skal indstilles for at sikre at de måler korrekt og at måleusikkerheden der er angivet på apparatet ikke et højere en den burde være.

Der findes to typer af kalibrering. ekstern og intern.

Den eksterne kalibrering foregår ved at man sætter et metallod på måleområdet og indstiller vægten ved hjælp af det. Generelt skal vægten være på fast underlag og stå i vatter for at måle korrekt. Metalloddet skal rengøres og afsprittes inden man anvender det til kalibrering. Kalibreringsloddet er ved vægte med kapacitet under 2,5 kg oftest et lod der vejer hvad der svarer til vægtens maximale kapacitet.

Den interne kalibrering foregår automatisk og en del analysevægte kalibrerer selv. Nogle analysevægte skal man bede om at kalibrerer mens andre gør det helt af sig selv med jævne mellemrum.

Hver gang en laboratorievægt eller en analysevægt har været rengjort på vejefladen, er blevet flyttet eller rykket hen over bordet skal den faktisk genkalibreres for at veje korrekt.

Man skal derfor gøre op med sig selv om man selv ønsker at kalibrere via et metallod eller lader maskinen om det.

Det kan være en ide at købe en lidt billigere vægt hvis vægten tit skal flyttes og evt. tages med på ’ekskursion’.

Vægten med ekstern kalibrering (102900)

Vægten med intern kalibrering (103025)

Er der brug for at vægten kan dataopsamle?

En del vægte har dataopsamling – dvs de kan gemme en vis mængde målinger. Dataopsamlingen sker enten i selve vægtens hukommelse eller via en tilsluttet pc.

Men der er flere former for dataopsamling.

Mange vægte har det der hedder en tællefunktion. Det betyder at de kan indstilles til at tælle antallet af prøver der vejes på vægten. Eks. kan tællefunktionen hjælpe med til at holde styr på hvornår man etc. har vejet 20 partier af samme materiale. På den måde behøver man ikke selv tælle. En del vægte med tællefunktion kan også regne gennemsnittet ud på det antal prøver det er indstillet til at veje.

Ønsker man at vægtens målinger skal overføres til en pc løbende. Det kunne være fordi man ønsker at lave en graf over målingerne eller følge en udvikling i vægten på det der vejes – etc. en gasudvikling. Ønsker man en sådan vægt er det vigtigt at man har styr på hvilket stik vægten er udstyret med og om stiktypen passer til opkoblingen på den pc der skal anvendes til dataopsamling. Nogle vægte kan overføre data trådløst – oftest via wi-fi – og her skal man sikre sig at pc’en og vægten er kompatible. Hvis der yderligere skal installeres en form for software på pc’en skal man også sikre sig at softwaren er kompatible med det styresystem og den pc man har.

Det kan vi nogle vægte være kompatibilitetsproblemer med Appel produkter.

Vægt uden tællefunktion og dataopsamling (102970)

Vægte med tællefunktion (102950)

Vægt med mulighed for dataopsamling på pc (103060)

Vægt med mulighed for dataopsamling på pc (103025)